onsdag den 21. september 2011

Salam: Eventyret

Eventyret
Der var engang...

Men hvilken gang handler det om?

Den gang, den grimme ælling blev smuk?

Den gang, den stygge ulv fik et huk?

Jeg kan huske det tydeligt, da bøgerne fortalte mig disse eventyre.

Da bladene fløj rundt omkring, og gav liv omkring sig.

Da de gamle blev små børn igen, og børnene pludselig forhersede fugle.

Trafikken blev vildere, vildere endnu, ordene stoppede ikke for rødhætte.


Trafikken larmede vildere, vildere endnu, som larmen fra Søren spætte.

Da børnene ville hjem til de gamle, og de gamle var hjemme igen.

Da bladene blev samlet, og lagt i en kasse som man ser ligesom døden.

Jeg glemmer aldrig, da bøgerne fortalte mig disse eventyre.

Den gang den stygge ulv fik et huk.

Den gang den grimme ælling blev smuk.

Men hvilken gang handler det om nu, jeg savner den gang.

Der var engang...

tirsdag den 13. september 2011

Lyst til...

Jeg har lyst til at have lyst til at have lyst. Men jeg har ikke lyst.
Jeg er træt. Jeg gider ikke rigtig. Træls. Hvor er det bare træls.
Uret tikker, computeren blæser. Men musikken. Åh musikken. 
En strøm af ord, melodier. Indhyllet i tonerne. INSPIRATION.
Inspirationen, åh inspirationen. Siden som før var gabende tom.
Siden som nu er fyldt med ord. Det sitrer i fingrene, inspiration!

Jeg har lyst til at have lyst til at have lyst. Men jeg har ikke lyst.
Men så alligevel. Måske alligevel. Sitren i fingrene breder sig.
Kroppen ryster let. Inspirationen. Musikken. Alt. Intet. Det hele.
En dyb indånding. Sjælen hviler lige et øjeblik. Og så. Så sker det.
Trætheden, den kroniske træthed. Væk. Den er væk. Lettelse.
Inspirationen. Inspirationen forlader mig ikke. Nej, ikke endnu.
Jeg bliver ved, bare lidt endnu. Et par ord mere, en linje mere.
Jeg har lyst til at have lyst til at have lyst. Bare have lyst.

                                      Jeg har lyst.

onsdag den 7. september 2011

Tømmermænd af livet?

Tirsdag morgen er ikke meget anderledes…
den er mindst lige så trættende.
Ja, mindst lige så trættende
Ja, mindst lige så grå
Ja, mindst lige så ødelæggende
Ødelæggende som mandag morgen efter en festlig weekend… tømmermænd?
Jeg tror jeg har tømmermænd af livet?
Der sker intet nyt…
Vågne op når uret ringer
Vågne op igen når manden der også bor i huset står for enden af trappen og råber
Vågne op igen når man står i badet
Og til sidst er det ud af huset… ned til bussen… ind i bussen hvor man alligevel… falder i søvn!
Jeg tror jeg har tømmermænd af livet?
Hverdagene smelter sammen
Bliver til en stor pærevælling af lektier, aflevering, lærer, opgaver... blogs
Hverdagene smelter sammen
Rytmens rytme er tæt på at være nok til at rette pistolens munding mod tindingen og bare smadre den forbandende rytme!
Åh! Lad det dog blive weekend!
Festerne… vennerne… veninderne… kæresten… BAJERNE!
Jeg har tømmermænd af livet… mon en weekend fyldt med bajer og godt selskab kan rette bod på det?